Artiklen er lavet i forbindelsen med en opgave på Grønland og er udgivet i et tillæg til et internt magasin der sendes ud til offentlige ansatte i Grønland.
Klare ensartede processer og flere uddannede instruktører på døgninstitutioner har betydet, at både personale og beboere i dag føler sig mere trygge ved hinanden
På døgninstitutionen Angerlarsimaffik Aaqa i Nuuk bor 30 voksne beboere med psykiatriske diagnoser primært skizofreni. Her er både beboere og ansatte tilfredse med, at det er for et par år siden blev lovgivet om magtanvendelsesreglerne, hvilket tidligere har været et uklart område. Reglerne har forbedret borgerens retsstilling og sikret mere klarhed om rettigheder i forbindelse med frihedsberøvelse, uddannelse af konflikthåndteringsinstruktører og underretningsprocesser.
“Vi møder dagligt udadreagerede adfærd, hvor vi må benytte magt for at beskytte beboeren, personalet og de andre beboere”, fortæller forstander Maria Heilmann Nielsen, der præciserer at med magtanvendelse menes, at man tager magt over beboeren med ord eller handlinger.