Workshop · Temadag
Konflikthåndtering & magtanvendelse
Afstemt, ansvarlig og lovlig håndtering ved udadreagerende og selvskadende adfærd
Om workshops og temadage
På mine workshops og temadage får personalet et fælles ståsted og konkrete redskaber til at forebygge, deeskalere og håndtere svære situationer. Magtanvendelse skal altid være sidste udvej, men når den bliver nødvendig, skal der kunne handles afstemt og fagligt forsvarligt.
Den ene del af arbejdet handler blandt andet om at opnå en høj kvalitet i at kunne anvende nænsomme, men effektive teknikker til frigørelse, adskillelse, guidning, fastholdelse og samarbejde, så magtanvendelse kan gennemføres med mindst mulig belastning for alle involverede.
Den anden del handler om kapaciteten til at anvende redskaberne i praksis. Her arbejder vi med personalets egen tilstand før, under og efter de svære situationer og med betydningen af at kunne bevare ro, regulering og faglig retning, når belastningen stiger.
Vi træner mere, end vi taler, så det vi arbejder med, kan omsættes direkte til den virkelighed, personalet møder i hverdagen.
Målet er større tryghed, en mere afstemt praksis og et fælles sprog for arbejdet med konflikter og magtanvendelse.
Potentielt indhold
Tilpasses jeres behov og ønsker.
- • Udfordringer, rammer og menneskesyn
- • Fysisk og mental kapacitet i praksis
- • Relationsparathed og selvregulering
- • Kropssprog og signalaflæsning
- • Afledning og nedtrapning
- • Basisteknikker i svære situationer
- • Magtanvendelse og lovgivning
- • Nænsomme teknikker til frigørelse, adskillelse, guidning, fastholdelse og samarbejde
- • Case- og scenarietræning
- • Opfølgning og udvikling efter svære situationer
- • Plan for træning og opfølgning
- • Refleksion, feedback og afrunding
Målgruppe og format
- Målgruppe
- Almen folkeskole, mellemformer, specialklasser, SFO og servicelovsområdet
- Deltagere
- 12-20 pr. hold
- Lokale
- Plads til bevægelse, gerne gymnastiksal
- Opfølgning
- Anbefales efter 3-4 måneder
- Workshop
- 3,5 timer
- Temadag
- 6-7 timer
- 2-delt forløb
- 2 × 3,5 timer
- Temadag + opfølgning
- Til forankring over tid
- Internat
- 2 dage med overnatning
På internatkurser har vi ekstra tid til at arbejde med både det faglige og jeres egen kapacitet.
Aktuel lovgivning og retningslinjer
Vedrørende magtanvendelse:
- Ordensbekendtgørelsen § 17 (folkeskoleloven § 52)
- Folkeskolen
- Voksenansvarsloven (revideret 1. juli 2024)
- Anbragte børn og unge
- Serviceloven kap. 24, §§ 124-137d
- Voksne på botilbud
- Straffelovens §§ 13 og 14: nødværge og nødret
- Alle borgere
Vil I forankre det selv?
Instruktøruddannelse
Ønsker arbejdspladsen selv at vedligeholde teknikkerne og introducere nye kolleger, kan workshoppen udbygges med en instruktøruddannelse.
Hør mere om uddannelsenUdtalelser
Særligt undervisningen i grounding og selvregulering har gjort stort indtryk på mig.
Vores antal af magtanvendelser og generelle konfliktniveau er styrtdykket.
Min rygsæk er nu fyldt med en viden som giver mig en anden ro i mødet med udsatte børn.
Dit perspektiv på etik og værdighed var jeg meget glad for.
Mine kolleger føler sig mere trygge på arbejdet med de gode teknikker, der var simple at lære.
Mega godt kursus og relevant. Han talte godt ind i den praksis vi forsøger at leve op til hver dag.
Et meget levende, inspirerende og lærerigt kursusforløb. Vi anbefaler i høj grad Martin.
Det var håndgribeligt og i høj grad anvendeligt i vores daglige arbejde.
Pludselig forstod jeg koblingen mellem øvelserne, min egen praksis i det pædagogiske felt og teorierne.
Et super godt kursus. Snakken har gået lystigt efterfølgende og forskellige teknikker er prøvet af.
Martins tilgang har bidraget til en markant nedgang i magtanvendelser hos os.