Kropsterapi i Ebeltoft
De mennesker, jeg møder i min praksis, kommer af mange forskellige grunde. Nogle har måske alt for længe overhørt kroppens signaler og båret på kroniske spændinger. For andre er det noget mere uafklaret, en uro eller en spænding der lige er begyndt at gøre opmærksom på sig selv.
Jeg tilbyder dybdegående og virksomt bindevævsarbejde i kombination med åndedræt og et fokus på nervesystemet. Vi arbejder med de holdemønstre, der har sat sig i kroppen over tid, og fascierne, der ofte bærer på den historie, vi har levet. Når de berøres og bevæges, kommer der kontakt til det, kroppen gemmer på. Trods alle de tilgange jeg har lært, står det for mig klart, at relationen mellem os er det, der bærer arbejdet. Mange af de spændinger, vi bærer på, dækker nemlig over noget sårbart, vi har søgt at beskytte længe, og derfor er tryghed og tillid helt grundlæggende.
I min praksis er målet ikke at fjerne symptomer hurtigt, men at forstå, hvad kroppen reagerer på. Min erfaring er, at meget af det, vi bærer på, også traumer, er ting der er sket og ikke kan ændres. Men når vi endelig finder ind til det, kan vi begynde at forstå, hvad der skete, og hvad det har gjort ved os. Det er en proces, hvor vi gradvist øger vores kapacitet: evnen til både at være med det, vi bærer på, og det, livet bringer.
Sådan foregår det
En session varer typisk 2 timer og rummer samtale, indledende øvelser, behandling på briks samt tid til at lande bagefter. Behandlingen foregår i undertøj, så kroppen er tilgængelig, og altid i en tryg ramme og med respekt for dine grænser.
Pris
- Enkeltsession (2 timer) 1.800 kr.
- 5 sessioner 8.250 kr.
- 10 sessioner 16.000 kr.
Mit faglige fundament
Det kropsterapeutiske arbejde står på en 3,5-årig uddannelse i psykodynamisk kropsterapi fra Tyskland.
Uddannelsen bygger på fire metodiske søjler:
- • Bioenergetik: Alexander Lowen (1910–2008) · amerikansk læge og psykoterapeut
- • Biodynamik: Gerda Boyesen (1922–2005) · norsk-engelsk psykolog
- • Gestaltterapi: Fritz Perls (1893–1970) · tysk-amerikansk psykiater
- • Postural Integration: Jack Painter (1933–2010) · amerikansk filosofiprofessor
Anton Eckert har videreudviklet Postural Integration til Psykodynamisk HoldningsIntegration (PHI®), som jeg har min certificerede overbygning i.
PHI® integrerer neurobiologi, tilknytningsforskning, fascieforskning og integrativ humanistisk terapi. Krop og psyke ses som én helhed. Vi rører ikke kun muskler og fascier, men også menneskets kropsliggjorte historie. I praksis kombineres dyb fascieberøring (Deep Tissue) med arbejdet med åndedræt og nervesystem.
Jeg har arbejdet med metoden siden 2016 og er ikke bekendt med andre i Danmark, der arbejder med denne tilgang og metode.
Skal vi tales ved?
Book en sessionUdtalelser
Jeg har genopdaget min vejrtrækning og føler, at en ny dør er åbnet.
Martin har givet mig en uvurderlig indsigt i sammenhængen mellem krop og sind.
Efter 6 måneders kropsterapi kan jeg for første gang i 3 år trække vejret frit.
Få i Danmark kan det, han kan.
Tidligere smerter i benene, som krævede smertestillende medicin, er væk.
Martins behandling har været livsændrende.
Jeg står i dag glad, åben og uden smerter.