Rationel træning
Jeg kalder det rationel træning, fordi det vi laver bygger på sund fornuft.
Kroppen er skabt til belastning og bevægelse, og en sund balance mellem aktivitet og hvile. Når man kigger på hvordan vores liv har forandret sig over bare de sidste 30-40 år, er vi kommet på afveje i forhold til de behov, vi har som biologiske væsner.
Stillesiddende arbejde, mindre naturlig bevægelse, mere skærmtid, færre fysiske pauser. Kroppen er stadig den samme, og den mærker hvad der mangler. Træningen er en måde at give kroppen den belastning, bevægelse og restitution, den biologisk har brug for.
Jeg tilbyder træning fra min base i Ebeltoft, hvor egen forhindringsbane og store terrasse i kombination med skoven lige ved siden af skaber en fantastisk ramme for arbejdet. Træningen er alsidig og bygget op omkring naturlig bevægelse: styrke, kondition, mobilitet, balance og elementer fra kampsport.
"Homo sapiens befinder sig i sit største biologiske, psykologiske og sociale eksperiment i artens historie. Og desværre foregår det hele uden kontrolgrupper til at sikre, at forsøget ikke kører af sporet."
Sådan foregår det
Et træningsforløb begynder med en kort afstemning af dit udgangspunkt, dine mål og hvad du gerne vil opnå. Selve træningen veksler mellem fælles opvarmning, øvelser tilpasset niveauet og en rolig afslutning, med mulighed for sauna, koldt bad og vildmarksbad bagefter. Træning kan ske både udendørs på forhindringsbanen og på terrassen, året rundt.
Formater
- Hold Faste hold der mødes løbende, op til 12 deltagere, eller lukkede forløb for arbejdspladser, ledergrupper og teams
- 1:1 Personlig session tilpasset dit udgangspunkt og dine mål
- Enkeltstående session Prøvetime eller drop-in efter aftale
- Wellness alene Sauna, koldt bad og vildmarksbad uden træningen, som rolig restitution
Mit faglige fundament
Træningen står på mere end 30 års erfaring som underviser og instruktør, blandt andet fra politiet, kampsport og fysisk træning. Jeg har trænet andre i selvforsvar, magtanvendelse og fysisk forberedelse, og selv trænet store dele af mit liv. Det præger arbejdet, jeg tager kroppen alvorligt som det grundlag, alt andet står på.
Tilgangen er praktisk og rationel. Vi øver os på det vi taler om, og bygger op gradvist, så det kan vedligeholdes. Træningen er ikke en standardiseret pakke, men formes efter dem, der står foran mig: deres udgangspunkt, deres mål og det, der får dem til at komme igen.
Praktiske rammer:
- • Lokation: Ebeltoft · med terrasse, udendørs forhindringsbane og sauna/vildmarksbad
- • Form: alsidig udendørs træning året rundt
- • Hold: typisk 6-12 deltagere; mindre på 1:1 og personalegrupper
- • Niveau: åbent for alle; tilpasses individuelt
Wellness, restitution i naturlige omgivelser
Wellness er en del af træningen i Ebeltoft og kan også opleves for sig selv. Kombinationen af varme og kulde understøtter restitution, mental ro og nervesystemets fleksibilitet. Det er en rolig afslutning på træningen, eller en stund for sig selv, når kroppen og hovedet har brug for at lande.
Skal vi tales ved?
Kontakt mig om træningUdtalelser
Træningen har styrket både min fysiske og mentale sundhed. De sjove og kreative træningspas i naturen gør, at jeg altid går glad hjem.
Fantastisk udendørstræning, der forvandler krop og sind.
Martins træning giver mig både energi, styrke og sved på panden.
Man ved aldrig helt, hvad man skal lave fra gang til gang, men man kan være sikker på, at det vil udfordre én og gøre én både stærkere og i bedre form.
Da jeg startede, var jeg ramt af stress og fysisk i underskud. Martin har hjulpet mig med at vende det hele rundt. Træningen har givet mig styrke, kropsglæde og mentalt overskud.